Loading...







Klinik for fodterapi - Kirke Hyllinge

Mette

Uddannet statsautoriseret fodterapeut i 1997, ved fodterapeut skolen i København.

Efter endt uddannelse har jeg arbejdet på 3 forskellige fodklinikker. Sideløbende har jeg kørt ud til hjemmebehandlinger og behandlet på plejehjem.

Gennem årene har jeg opnået en bred erfaring i mit arbejde med fodterapiens forskellige specialer. Dvs. den klassiske fodbehandling og de mere specielle behandlingsformer som bøjlebehandling og diabetesbehandling. Endelig laver jeg også fodindlæg Formhotics og individuelt fremstillede fodindlæg.

Jeg overtog klinikken i Kr. Hyllinge i 2006.

Siden da er kundekredsen vokset og vi er i dag 2 fuldtids fodterapeuter på klinikken.

For mig er det vigtigt at mine kunder får så professionel en behandling som muligt. Det er vigtigt at være ajour med udviklingen og den sidste nye viden indenfor mit fag, derfor tager jeg løbende på kurser.

Jeg er at træffe på klinikken mandag-fredag.

Annette

Uddannet fra Fodterapeutskolen i København i januar 2016.

Jeg har siden jeg blev udd. været selvstændig og lejer mig ind på klinikken i Kr. Hyllinge. Om tirsdagen kører jeg på hjemmebehandling, man-ons-tors og fredag er jeg at træffe på klinikken.

Før jeg begyndte at beskæftige mig med fodterapi har jeg lavet noget helt andet. Jeg har i mange år arbejdet i hotelbranchen som kursus og konference koordinator. De senere år har jeg haft et par administrative jobs som koordinator/planlægger. Alt sammen noget med mennesker og service som jeg brænder for. Jeg har dog i mange år drømt om at blive fodterapeut og har i flere omgange søgt ind på Fodterapeutskolen, men der skulle gode og spændende jobs, stiftelse af familie mv. til før det lykkedes

Jeg elsker mit nye fag og for mig er det kunden der er i fokus.

Jeg bestræber mig på at holde mig opdateret omkring alt hvad der sker indenfor fodterapien.